Et sted som ikke ses fyldt med noget, et tidsinterval som ikke bruges til noget, som ikke ses fyldt med noget, bliver en stille invitation til Sandheden om at komme og føle sig hjemme.

Der kan ingen forberedelser være hertil, som ville forstærke denne invitations virkelige appel, for sandheden må hvile der. For hvad, du lader stå tomt, vil Gud fylde, og hvor Han er, der må sandheden hvile.

Vil jeg følge egoets plan om at arbejde hårdt for at være en god person i verden – eller ønsker jeg at vågne op til sandheden om Hvem jeg er?