Vores lænker er løsnet. Fængselsdøren står åben. Intet holder os i denne verden. Kun vores ønske om at blive her – holder os fanget. “Jeg er ikke offer for den verden, jeg ser.” Lad os opgive vores vanvittige ønsker og gå – ind i lyset.

Vi opfandt fængslet, hvori vi ser os selv. Guds Søn må for evigt være fri. Han er som Gud skabte ham, og ikke hvad vi ville gøre ham til, eller hvor vi ville han skal være. “Jeg har opfundet verden, jeg ser.”

Formålet med verden er ikke det, vi giver den. Vi ser alting på hovedet, og vores tanker er det modsatte af sandheden. Det må derfor være således, at verden faktisk er et sted, hvor Guds Søn kan sættes fri: “Der er en anden måde at se denne verden på.”

“Jeg kunne se fred i stedet for dette.” Når vi ser verden som et sted for frihed, vil vi forstå, at der er fred, ikke krig, i den. Og vi vil opleve, at freden også bor i alles hjerter – i alle, der deler dette sted med os.

Når vi deler denne fred med vores brødre, begynder vi at forstå, at fred kommer fra dybt inde i os selv. Vi ser nu verden i lyset af vores tilgivelse, og vi begynder at se, hvad vores illusioner holder skjult.  Vi er meget hellige. Vi begynder også at forstå helligheden af ​​alle levende ting og deres enhed med os.“Mit sind er en del af Guds”