Det, som vi ser nu, er kun tegn på sygdom, katastrofe og død. Dette kan umuligt være, hvad Gud skabte til sin elskede Søn. – “Jeg er fast besluttet på at se tingene på en anden måde”

“Det  jeg ser er en form for hævn.” Det er et billede af altings angreb på alt. Det er vores egne angrebstanker, der får os til se dette billede. Men vores kærlige tanker vil frelse os fra denne opfattelse af verden og give os den fred, som Gud ønskede vi skulle have.

Uden angrebstanker kunne vi ikke se en verden af ​​angreb. “Jeg kan undslippe denne verden ved at opgive angrebstanker.” Efterhånden som tilgivelse lader kærligheden vende tilbage til vores bevidsthed, vil vi i stedet se en verden af ​​fred og sikkerhed og glæde.

“Jeg opfatter ikke det, der er til mit eget bedste.” Hvordan kunne vi erkende vores eget bedste, når vi ikke ved, hvem vi er? – Vejlederen Gud har givet os kender vores eget bedste, men vi må erkende, at vi ikke selv kender det.

“Jeg ved ikke hvad formålet er med noget overhovedet” Vi erkender ikke dets virkelige formål. Det formål, vi har givet verden, har ført til et skræmmende billede af den. Lad os åbne vores sind for verdens virkelige formål ved at trække det tilbage, som vi har givet den, og lære sandheden om verden.

Lad os nu læne os tilbage, lukke øjnene og lytte mens David løfter os op over “slagmarken”, løfter os højt op!