Her ved årets begyndelse føler jeg for at gå dybere med Kursets tidlige lektioner, som handler om vores måde at opfatte/se/tænke på. I den anledning blev jeg “ført” til David Hoffmeisters små videoer over lektionerne, som giver et hjælpsomt indblik i, hvordan det vildledte sind opfatter og tænker.
Lektion 1: “Intet jeg ser betyder noget.“
“At anvende arbejdsbogens første lektion ift vores opfattelse af verden, er begyndelsen på en omskoling af vores sind til at se verden på en helt anden måde. Det er begyndelsen på at tillade Helligånden at vaske sindet fri for domme og præferencer og hierakier af tanker, og fri for troen på at nogle ting, vi opfatter, er vigtigere end andre ting. Det er begyndelsen på en træning af sindet, hvilket er en dedikeret praksis til at tilgive verden og vågne af drømmen om sygdom, smerte, lidelse og død og til opvågning fra fragmenteret opfattelse til sand opfattelse og til Guds Riges Realitet.”
Lektion 2: “” Jeg har givet alt, hvad jeg ser, al den betydning det har for mig.”
“Denne smukke lektion er en påmindelse om, at al mening/betydning stammer fra bevidsthed, og at bevidsthed er egoets domæne. derfor er al mening, der opfattes i verden af tid og rum, det lineære kosmos, en projektion af fiktion. Falsk mening/betydning, falske begreber, falske overbevisninger. Sådan synes verden af lineær tid og rum at opstå. Den kommer fra disse forestillinger om et selv, som Gud ikke skabte. Disse forestillinger er blevet en tilsyneladende realitet i denne verden, og al tilsyneladende mening er i bevidstheden og synes at blive projiceret ud på drømmeverdenen.
Så denne lektion begynder at vise os den rolle, som sindet spiller i at tillægge mening til noget meningsløst, ved at give mening til billederne. Denne kapacitet til at fremkalde billeder er af egoet, der giver mening til alle billeder. Vi kunne endog kalde disse for afgudsbilleder, som fungerer som det slør, der dækker over sandhedens lys og Guds lys. I Bibelen fik vi følgende påbud: “Lav ingen afguder for Herren din Gud “, og dermed mentes ikke totempæle eller gyldne kalve. Der var tale om hele ego-processen med at generere mening, hvor der ingen er og frembringe en falsk opfattelse for at skjule Kristi ansigt og vores identitet.
“Jeg har givet alt, hvad jeg ser, al den mening/betydening det har for mig.” Dette bringer ansvaret for syn tilbage til sindet og reverserer ideen om, at verden fortæller mig, hvem jeg er, og hvad jeg skal gøre. Denne skøre idé, at verden dikterer min sindstilstand – denne eksterne form for årsag er helt falsk. Der er intet i tid, der gør mig til den jeg er. Kun lineær-tid-konstruktionen, som er en illusion, kunne friste mig til at fornægte mit Sande Selv som Kristus.”
Lektion 3: ” Jeg forstår intet af det jeg ser”. “
“Dette er den store tømning af sindet, der kræves for at helbredelse kan finde sted .. Alle betydninger af alle billederne, af alle fremtrædelsesformerne er udelukkende frembragt af egoet, som frembragte en verden af modsætninger. En verden af mangfoldighed, en verden af mange billeder, som hvert synes at have eksistens i sig selv som et adskilt objekt. Sindet må helbredes og må komme til at kende kærlighedens mening, kende sig selv som kærlighed, en skabelse fra guddommelig kærlighed. Og for at helbrede, må jeg begynde at være åben for den tanke, at jeg intet forstår af det, jeg ser. ”
Lektion 4: “Disse tanker betyder intet.”
“I dag påbegynder vi en meditationspraksis. Arbejdsbogs-lektionerne hjælper os med at træne vores sind i at meditere. Disse første tre lektioner er selve begyndelsen på at give afkald på alle betydninger af hvad, der opfattes, al mening af opfattelse af verden af tid og rum.
Det er lige som om, de første tre lektioner åbner op for noget, men samtidig fortæller os, at vores tanker intet betyder. Så dagens lektion er den første lektion fra Jesus, der sætter fokus på tanker. De første tre lektioner sætter fokus på opfattelse, og nu fokuserer lektion nummer fire direkte på det sovende sinds tanker.
Så nu gør vi et forsøg på at stoppe op og observere og synke indad mod “Vær stille og vid, at jeg er Gud”, mod sandheden om vores væsen. Vi bevæger os væk fra det midlertidige, det ustadige, det flygtige og indad mod vished. Fokus ligger på denne idé: “Disse tanker betyder intet.”