Billedet her, som jeg så i min news feed på Face Book i dag, mindede mig om de mange gange, jeg har passeret en af de mange tiggere her i Århus centrum. Der sidder en tigger med hånden rakt frem og med hatten foran sig … en perfekt situation til “mind watching”. Min reaktion på tiggeren fortæller mig “råt for usødet”, hvad og hvem jeg tror, jeg er det øjeblik, afspejlet i min reaktion på og mine tanker om vedkommende.
Denne broder holder “spejlet” – kaldet til at vågne af drømmen om adskillelse og forskelle! Sikke en gave! Er jeg parat til at modtage denne gave, eller er jeg i dette øjeblik optaget af meningsløse ego-tanker – og må vende hovedet væk eller smide et par mønter i hatten for at lette en følelse af ubehag/skyld?
Og det er ikke bare mødet med en tigger som er en lejlighed til opvågning, til frelse! Hvert eneste møde er denne lejlighed til at møde mit Selv.
“Når du møder nogen, husk, at det er et helligt møde. Som du ser ham, vil du se dig selv. Sådan som du forholder dig til ham, vil du forholde dig til dig selv. Som du tænker om ham, vil du tænke om dig selv. Glem aldrig dette, for i ham vil du finde dig selv eller miste dig selv. Når to Guds sønner mødes, bliver de givet endnu en lejlighed til frelse. Forlad ikke nogen uden at give ham frelse og selv modtage den. For jeg er altid der hos jer til minde om jer.
Målet med læreplanen, uanset hvilken lærer du vælger, er “Kend dig selv”. Der er intet andet at søge efter. Alle søger efter sig selv og efter den magt og herlighed, han mener, han har mistet. Når du er sammen med nogen, får du endnu en lejlighed til at finde dem. Din magt og herlighed er i ham, fordi de er dine. Egoet forsøger at finde dem i dig alene, fordi det ikke ved, hvor det skal søge. Helligånden lærer dig, at hvis du kun ser på dig selv, kan du ikke finde dig selv, for det er ikke, hvad du er. Når du er sammen med en broder, lærer du, hvad du er, fordi du lærer dig selv, hvad du er. Han vil svare enten fra smerte eller fra glæde, afhængigt af hvilken lærer du følger. Han bliver fængslet eller frigivet som resultat af din beslutning, og det vil du også. Glem aldrig dit ansvar overfor ham, for det er dit ansvar overfor dig selv. Giv ham sin plads i Riget, og du vil have din.” (ACIM Kap.8.3)
Like this:
Like Loading...
Related